mandag den 10. september 2012

Regnekæde

En regnekæde er et simpelt, men uhyre effektivt hjælpemiddel. Tilmed er den billig og hurtig at lave ... Kom bare i gang - det sjoveste er måske, hvis dit barn selv laver den sammen med dig.

I skal bruge:
  • 100 perler (i mindst to forskellige farver). Jeg har købt mine i Tiger. De er smukke og billige, og matematik skal jo være smukt!
  • en kraftig snor. Jeg har brugt et silkebånd her, men en tynd wire ville måske være bedre - den kan ikke slides op. Det er sket for et par af mine silkebånd, men først efter laaaang tids brug.
  • 2 store perler eller ringe til enderne. Jeg var så heldig, at en af perlekæderne fra SFOen gik i stykker, så jeg fik de skønne hunde - men find selv noget sjovt/spændende/praktisk. Måske en mønt med hul fra ferien ... Gør det til et attraktivt og personligt hjælpemiddel.


Sådan gør I:
Klip snoren af. Den skal være 15-20 cm længere end det perlerne fylder.
Bind den store perle i den ene ende som en stopklods.
Træk 10 perler på snoren, og skift farve. Træk endnu 10 perler på, og skift farve. 
Fortsæt til der er 100 perler i alt. 
Bind den sidste store perle i den anden ende, men husk at der skal være noget plads sidst på kæden, så perlerne kan skubbes frem og tilbage.

Og så til matematikken ...
Kæden kan bruges til mange ting. Her er et par eksempler:

Find et tal
Find et tal - f.eks. 25 ved at flytte 2 tiere og 5 enere. Prøv så at finde 52.
Det kan man jo lave en lille leg ud af. Hvor mange tal kan man nå at flytte på f.eks. 4 minutter. 
Skriv tallet eller sig det - gerne på "nordisk" (altså ligesom man skrev på cheks, dengang man brugte det): 
  • 25 = to-ti-fem
  • 52 = fem-ti-to
Måske kunne man få et point for hvert tal man nåede at flytte - og måske endnu et point, hvis man kunne sige det på både dansk (fem-og-tyve) og nordisk (to-ti-fem). Drop denne regel, hvis det er for svært. Legen drejer sig først og fremmest om hvor
Prøv at skrive op, hvor mange barnet når. Hvad nu, hvis man leger lidt med kæden hver dag ... hvad sker der så med pointtallet efter en uge?

Som kugleramme
Kæden er også en genial afløser for kuglerammen, for der er ikke problemer med 10er overgangene - altså når man går fra 20-21. Man skal ikke lige pludselig ned på en ny række.

Som forberedelse til hovedregning
men det skriver jeg mere om senere :-)