onsdag den 6. februar 2013

Contig

Her er den store udgave af det fantastiske spil Contig - (se også junior-udgaven),

Udover at være et godt spil med en tilpas blanding af held og strategi, træner Contig også de fire regningsarter.

I skal bruge:
En spilleplade - kan downloades her
3 almindelige terninger
en blyant
et stykke papir til at føre regnskab

Spilleregler:
1.
Den første spiller slår med alle terninger. Alle tre terninger skal bruges, og så kan man bruge løs af de fire regningsarter - og evt. sætte parenteser, hvis man har brug for det
Et kast som f.eks. 2-3-6 vil altså have flere muligheder: 

  • (2+3)*6=30
  • 6+3-2=7
  • 6*2-3=9
  • 6-3-2=1 
  • 2*4*6=48
  • (2+4):6=1
  •  ...

2.
Spilleren vælger et af resultaterne (f.eks.(2+3)*6=30) og sætter et kryds på spillepladen. Man får et point for krydset.


3.
Næste spiller slår på samme måde og sætter sit kryds. Det får han et point for. Hvis det lykkes ham at sætte X'et så det rører ved det andet kryds (med siden eller hjørnet) får han endnu et point. Der er altså ingen der "ejer" krydserne på pladen - det er pointene, der tæller!

4.
Spillet fortsætter på samme vis. Taktikken er at sætte sit kryds, så det rører ved så mange krydser som muligt. Højest mulige point pr. runde er da ni - hvis det lykkes at sætte krydset i et "smørhul" med krydser hele vejen rundt.

5.
Spil på tid eller til der er 3 slag i træk, hvor der ikke kan sættes krydser. Vinderen er den, der har flest point.

God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar