mandag den 18. februar 2013

"Tab og vind" - et matematisk kortspil

Her kommer et fint lille kortspil, der ud over at være sjovt, træner plus og minus.


I skal bruge et spil kort (Det gør ikke noget, hvis spillet ikke er komplet)
Hver spiller har som udgangspunkt 25 point. 
Man skiftes til at vende et kort. 
Sorte kort (klør og spar) giver plus-point og røde (hjerter og ruder) giver minus-point.
Hvem har flest efter f.eks. 10 runder? 

TIP: brug tællekæde/taltavle/kugleramme som hjælp til udregningerne



Tilpas reglerne efter barnet, men aftal dem inden I begynder at spille! 
  • Billedkort kan sorteres fra, tælles som 10'ere, tælles som den almindelige værdi (knægte=11, damer=12, konger=13). 
  • Esset kan tælle som 1 eller 14 
  • Man kan begynde med 0 point og lægge alle kortene til - så træner man kun plus.
  • Man kan begynde med 100 point og trække alle kortene fra - og udelukkende træne minus
  • Hvis børnene er lidt ældre og kender de negative tal, kan man begynde med 0 point
  • ...



 Efter idé fra www.guided-math.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar